Tjajkovskij & Sjostakovitj

Media 1653 Germer Website 1
Se spilletider
Køb billet

Store russiske komponister

I efterkrigstidens Sovjetunionen blev en række kulturpersonligheder ofre for massiv censur – først forfattere og fra 1948 var turen kommet til komponisterne. I spidsen for censuren stod Andrej Sjdanov, som af Josef Stalin var sat til at styre Sovjetunionens kulturpolitik. Hans udrensninger inden for musikområdet ramte blandt andre Prokofjev, Khatjaturjan og Sjostakovitj. Det er i denne periode, Sjostakovitj komponerer sin violinkoncert, men den er for mørk og indadvendt til, at han tør lade den opføre, selv om musikken også er rørende, medrivende og emmer af emotionelle dybder. Værket får først urpremiere i 1955 – efter Stalins død.

Tjajkovskijs sjette og sidste symfoni kaldes også hans requiem til sig selv. Han dirigerede selv uropførelsen i Moskva, men døde bare ni dage senere. Symfoniens næste opførelse blev ved mindekoncerten for komponisten, og da havde man nået at implementere en række betydelige rettelser, som Tjajkovskij selv foretog umiddelbart efter premieren. Det er lidenskabelig og emotionel musik - følelserne sidder uden på tøjet i dette værk, som Tjajkovskij gav titlen Den lidenskabelige symfoni. Det blev senere oversat til fransk som pathétique, der mere leder tankerne hen på noget højtideligt eller noget, der fremkalder medlidenhed.

Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen

Program
Dmitrij Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1
Pause
Pjotr Tjajkovskij: Symfoni nr. 6 – Pathétique

Få rabat

Limfjords-serien
Denne koncert indgår i Limfjords-serien, som tæller otte symfoniske koncerter med internationale solister og dirigenter. Køb billet til alle otte koncerter, og få 30 pct. rabat.

Maestro-serien
Aalborg Symfoniorkester tilbyder endnu en koncert-serie med rabat, nemlig Maestro-serien, som tæller de syv koncerter, Aalborg Symfoniorkesters chefdirigent Joshua Weilerstein dirigerer i sæson 2024-25. Køb billet til alle syv koncerter, og få 40 pct. rabat.

Læs mere om rabatter og fordele her:
https://www.aalborgsymfoni.dk/BILLETTER---RABATTER/Billetsalg

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.